logo

Installation af JCE editor

En af de måske vigtigste ting en Joomla!, er din editor eller med andre ord, dit tekstbehandlingsværktøj. Som standard er der en WYSIWYG editor i Joomla!, men selv i dens udvidede version har den stadig en del mangler. Derfor elsker jeg personligt at arbejde i JCE WYSIWYG editoren. Den er gratis og findes både til version 1.5, 2.5 og 3.0. 

Jeg vil her vise hvordan man installerer og aktiverer JCE på sin Joomla! side.

Det første man skal gøre er at få hentet den seneste JCE pakke til Joomla!. Man skal huske at vælge pakken alt efter hvilken Joomla! version man bruger, altså om man bruger 1.5, 2..5 eller 3.0

Pakkerne kan findes her: http://www.joomlacontenteditor.net/downloads/editor

Inden på siden skal du vælge den øverste mulighed, hvilket er en .tgz fil, denne fil hedder i skrivende stund JCE 2.0.17, men husk at dette skifter så snart der kommer en ny version af JCE. Tryk download for at hente denne ned.

downloadjce

Når pakken er hentet ned skal den simpelthen bare installeres i Joomla!, og det gøres som altid gennem Udvidelser -> Installer / Afinstaller (Udvidelser -> Udvidelser i version 2.5). Herefter trykker man vælg fil og finder så frem til den fil man downloadede lige før. 

Upload og installer JCE

Nu er JCE editoren faktisk installeret, men vi kan dog ikke begynde at bruge den endnu. Hvis vi kigger i vores artikler, vil vi se at det stadig er den gamle standard editor (TinyMCE), der bliver brugt. Det skal vi naturligvis have lavet om. For at gøre dette skal vi ind i den globale konfiguration for Joomla! og ændre det. Derfor klikker vi ind under Websted -> Konfiguration. I konfigurationen skal man finde det der hedder "Standard WYSIWYG tekstbehandler", denne står stadig på TinyMCE som følger med Joomla!, det skal vi nu have skiftet. Det gør vi ved at klikke i dropdown menuen og vælge JCE i stedet. 

Valg af konfigurationVælg JCE som standard WYSIWYG tekstbehandler

 

Det var det sidste der skulle ordnes. Nu kan du sætte dig til at arbejde i dine artikler med JCE editoren, god fornøjelse.