logo

Installation af Akeeba Backup

Når man arbejder med hjemmesider, kan der hurtigt gå noget galt og nogle gange i så stor grad at det er svært at redde éns hjemmeside. Derfor at det super vigtigt at have en backup af sin hjemmeside. Dette kan gøres på mange måder, men den absolute nemmeste løsning, er at bruge Akeeba Backup som er udviklet af den græske joomla haj Nicholas K. Dionysopoulos.

Jeg vil her vise hvordan man installerer Akeeba Backup og i en senere guide vil jeg så vise hvordan man bruger denne udvidelse også.

akeebadownloadFørst og fremmest skal man have hentet Akeeba Backup og det kan man gøre på hjemmesiden www.akeebabackup.com, du kan også komme direkte til listen over de seneste Akeeba Backup udgivelser.

Her henter man den nyeste version af Akeeba Backup, typisk den øverste. Jeg vil dog kun vælge de version der har (Stable) i navnet, så er man sikker på at det ikke er en test version der stadig udvikles på. I skrivende stund er den nyeste version af Akeeba Backup, version 3.6.8 (stable). For at komme videre til download listen for denne version, trykker man på "Take me to the downloads for this version" knappen nederst på den pågældende version.

Dette vil føre en videre til en ny side hvor man for mulighed for at vælge imellem tre forskellige downloads. Den øverste er selve Akeeba Backup udvidelsen, som lige pt. er udviklet til både version 2.5 og 3.0. Den næste er en quick start guide, en kort guide ganske velegnet til begyndere. Den sidste er en længere dokumentation af Akeeba Backup, der mere henvender sig til de lidt mere teknisk interesserede eller avancerede brugere.

For at få taget en backup af den hjemmeside behøver du naturligvis, kun at hente den første pakke, altså installationspakken til Akeeba Backup, men de to stykker dokumentation er også gode at huske, skulle man nu løbe panden mod muren.

akeebadownloadthis

 

Man trykke altså "Download now" på den lille sorte knap under den øverste download "Akeeba Backup Core", dette vil download installtions pakken til din computer, så vi senere kan installere Akeeba Backup i Joomla.

 

Når pakken er hentet ned skal den simpelthen bare installeres i Joomla!, og det gøres som altid gennem Udvidelser -> Udvidelser. Herefter trykker man vælg fil og finder så frem til den fil man downloadede lige før.

upload

 Efter det er Akeeba Backup installeret og kan findes under Komponenter. Første gang man går ind i Komponenter og vælger Akeeba Backup, popper der en ny side frem. Denne side er et indbygget konfigurations check i Akeeba Backup, der vil sætte udvidelsen op, så den passer bedst muligt til dit webhotel. Her trykker man altså bare "Apply these preferences" og lader processen køre igennem så Akeeba finder de rigtige indstillinger. Dette konfigurations check skal kun køres første gang man installerer Akeeba Backup på sin hjemmeside, da checket ellers vil overskrive eventuelle indstillinger du har sat op.

akeebaconfig

Når alt dette er kørt igennem, så er Akeeba Backup installeret og klar til brug. Du kan nu gå igang med din første backup af hjemmesiden. Jeg vil i en senere guide, vise backup processen og hvordan man får hentet backup filen ned på éns PC. Tak for nu og god fornøjelse med Akeeba Backup.