logo

Skabelon - købe eller gratis?

Når man står og underviser finder man hurtigt ud af at der er nogle spørgsmål der tit går igen.

Et af disse spørgsmål er hvorvidt man skal bruge en købe skabelon eller en gratis?
Mit svar har altid været at jeg klart vil anbefale købe skabelon. Det kommer selvfølgelig an på størrelsen af siden og ambitionerne med den men som standard vil jeg aldrig anbefale gratis skabeloner.

 

Det næste spørgsmål bliver så; Jamen er det ikke fint nok at starte men en gratis skabelon når man er ny til Joomla!?.
Her vil mit svar igen være nej, grunden til at jeg ikke anbefaler gratis skabeloner er at de 9 ud af 10 gange er så utrolig låst, at hvis du skal ind og rette noget til i skabeloner, så skal! det gøres gennem koden. Der er altså ikke nogen parametre som man kan stille og dreje på inde i Joomla's administration når det gælder gratis skabeloner. Derfor vil jeg ikke anbefale gratis skabeloner til nybegyndere, faktisk vil jeg hellere anbefale det den anden vej rundt. Når du har arbejdet med Joomla samt css og php programmering i lidt tid, så kan man gå ud og tage fat i gratis skabelonerne, for så ved man hvordan man retter dem til. Dog vil jeg sige at købe skabelonerne stadig tilbyder meget meget mere end det man finder i gratis skabeloner.

Det er ikke voldsomt dyrt at købe skabeloner, hvis du køber hos f.eks. RocketTheme eller Yootheme, så får du adgang til alle deres skabeloner i 2 måneder. Det vil sige, kan du ikke lide den første skabelon du prøver, jamen så prøver du da bare en af deres 85 andre skabeloner. Helt klart en god aftale, der kan spare jer mange timer og mange grå hår!

Go' fornøjelse!