logo

Lokal Joomla! installation har aldrig været nemmere

Selveste Microsoft har nu også meldt sig på banen inden for hosting af Joomla!. De har udviklet et nyt værktøj ved navn Webmatrix, som bestemt ikke skal forveksles med en ellers genial film med skuespilleren Keanu Reeves. Webmatrix er et genialt værktøj til at hoste din hjemmeside lokalt, det er dog stadigvæk i en test udgave så der kan stadig forekomme småfejl her og der, men det er nu slet ikke så slemt efter hvad jeg har erfarret.

Jeg er tit blevet spurgt om man ikke kan hoste sin joomla hjemmeside på sin egen computer, så man ikke behøver at gå ud og købe et webhotel. Mit svar har indtil nu været at jamen det kan man da godt, man skal bare have en smule forstand på opsætningen af en wamp server. Jeg har dog aldrig selv været super fan af wamp, det var let og ligetil, men ikke nok til at det var en mulighed for personer som ikke havde beskæftiget sig med web og computer før. Det er webmatrixen i min mening.

Webmatrix guider dig igennem opsætningen og henter selv de nødvendige stykker software der skal bruges ned på computeren og installerer det for dig. Det hele kommer til at køre på Microsoft's ISS (Internet Information Server) og koster dig ikke en krone. Hvis du skal ud og hoste din hjemmeside på nettet, så vil jeg dog anbefale at du køber dig til denne service, det kan godt lade sig gøre at hoste det selv, men det er ikke bøvlet værd. Du kan få et udemærket webhotel til f.eks. ca. 11 kroner hos one.com

Webmatrix er som sagt gratis og kan hentes på www.microsoft.com/web/webmatrix

Som afslutning skal jeg lige huske at nævne at webmatrixen ikke kun kan køre Joomla! men også mange andre CMS og Webshops. Og at de alle ligger som one-click-installs!